Om mig

Jeg tror ikke på, at mennesker skal fikses. Jeg tror på, at vi har brug for at blive mødt. For mig begynder forandring ofte dér, hvor vi føler os trygge nok til at sænke skuldrene, være ærlige med det, der fylder og mærke os selv uden at skulle tage os sammen først.

Det er den slags rum, jeg ønsker at skabe. Et rum med ro, plads og nærvær. Et sted hvor du kan komme, som du er, også når det hele ikke står snorlige. Jeg skaber plads nok til, at du tør være her med det, der er svært. Jeg møder dig ikke med en færdig løsning eller en fast opskrift. Jeg møder dig med opmærksomhed, intuition og respekt for det, du bærer på, så vi sammen kan finde ind til det, der giver mening for dig.

Mine erfaringer og tilgange

Min faglige baggrund spænder over flere forskellige uddannelser og tilgange, fordi jeg ikke tror på, at ét menneske kan mødes gennem én metode. Det vi bærer på, kan vise sig i tanker, følelser, relationer, mønstre og i fysisk i kroppen. Derfor har jeg valgt en bred faglig vej, så jeg bedre kan støtte dig på en måde, der både er menneskelig, intuitiv og fagligt solid.

  • Traumeforløsende lysterapi
    En kropsligt orienteret tilgang, der støtter nervesystemet og kan hjælpe med at løsne det, der sidder fast, også når ord ikke er nok.
  • Certificeret Life Coach
    Hjælper mig med at støtte dig i at skabe klarhed, forstå dine mønstre og finde vej i det, der kalder på forandring.
  • NLP/HNLP Master & Business Practitioner
    Giver mig indsigt i tankemønstre, overbevisninger og indre dynamikker, så det bliver lettere at forstå det, der bliver ved med at gentage sig.
  • Indre Barn & følelsesmæssige mekanismer
    Giver en dybere forståelse for de lag, der ofte ligger bag vores reaktioner, relationer og måder at beskytte os selv på.
  • Natur, krop og psyke (VINATUR)
    Understøtter min tro på, at naturen ikke bare er en smuk ramme, men kan være en aktiv del af det at finde ro, grounding og kontakt til sig selv.
  • Ledelse, coaching & konflikthåndtering
    Giver mig struktur, overblik og et stærkt menneskeligt fundament, også når det du står i, er komplekst.

Jeg støtter din vej – ikke min version af den

Min egen livsrejse har lært mig, hvor meget vi som mennesker kan bære, og hvor dybt mønstre, oplevelser og følelsesmæssige lag kan sætte sig. Det har ikke givet mig lyst til at fortælle andre, hvordan de skal leve deres liv. Tværtimod. 

Det har lært mig at møde mennesker med større omsorg, mere lytten og mere respekt for, at vi alle har vores egen historie, vores eget tempo og vores egen vej. 

Jeg tror ikke på, at din proces skal ligne min. Men jeg tror på, at du fortjener et rum, hvor du kan blive mødt ærligt og uden at blive presset ind i noget, der ikke føles rigtigt for dig. Min opgave er ikke at trække dig i en bestemt retning, men at gå ved siden af dig, holde rummet og støtte dig i at finde hjem i det, der føles sandt for dig.

Du er velkommen, præcis som du er.